Turen går til Argentina

Turen går til Argentina
August 11, 2017 11:52

Går du med tanker om at komme en tur til Argentina på udveksling, men føler ikke du ved nok om landet til at være der et helt år så læs med her og bliv inspireret. 

Som udvekslingstuderende i Argentina får du en masse store oplevelser såsom betagende naturoplevelser, smittende livsglæde og gæstfrihed. Mange besøger Argentina på grund af sin smukke natur og hovedstaden Buenos Aires. 

Folkefærdet i Argentina er meget kærlige og åbne mennesker. De modtager folk med åbne arme. Derudover er meget spontane, og tager tingene lidt som de kommer, ofte bliver aftalerne lavet på selve dagen. 

Familielivet i Argentina, er anderledes fra Danmark, her bor de ofte flere generationer sammen. Det er meget normalt at bedsteforældrene bor i sammen hus, eller lige ved siden af. Børnene bliver boende hjemme længe, de flytter somme tider først, når de bliver gift eller skal på universitet. 

Jeg har snakket med 2 af vores frivillige, som begge har været henholdsvis et halvt år og et år i Argentina. 

Anna Borges, 24 år, læser på CBS rejste med YFU i Chile i 09/10 og var på udveksling i Argentina med universitetet i efteråret 16, hvor hun boede i hovedstanden Buenos Aires. I kan i følgende afsnit læse lidt om Anna Borges og hendes tur til Argentina.  

Kan du fortælle lidt om landet Argentina?

Argentina er et meget specielt land. Det er det land i Mellemamerika som er mest Europæisk. Landet er meget Italiensk inspireret, på grund af de mange immigranter fra Italien.

Folke i Buenos Aires er meget venlige, de snakker rigtig meget om politik og er meget samfundsbevidste. Det er et åbent folkefærd, som meget gerne vil fortælle om deres land.

Der er meget national stolte, især omkring deres fodboldhold og deres stjernespiller Lionel Messi. Argentina har haft mange kriser og militærdiktatur de seneste 50 år, så de får deres sejre gennem blandt andet fodbold.

De er meget glade for dans, især tango som er en danseform Argentina har opfundet.

Argentina er et stort land, et meget forskelligt land, hvor der er mange forskellige kulturer, afstamninger og dialekter. Dengang folk flygtede fra EU søgte de til USA og Argentina og det forklare de mange forskellige afstamninger.

Hvordan var din hverdag anderledes fra den du kender til i Danmark?

Når det omhandler offentlig transport, er det svært at planlægge. Busserne har ingen fast tidsplan, så de kommer når de kommer. Busserne går selvfølgelig regelmæssigt, men man ved aldrig om der går 5 minutter eller 15 minutter. Hvis det regner er busserne også altid forsinket!

Buenos Aires er en kæmpe by, hvor der altid sker noget, sammenlignet med ‘’lille’’ københavn.

Boede du ved en værtsfamilie? Hvis ja, hvordan var det. Hvis nej, hvordan boede du så?

Jeg boede i en lejlighed, hvor jeg delte lejlighed sammen med 3 franskmænd. Selve lejlighedskomplekset var fyldt med studerende fra hele verden, samt nogle få Argentiner.

Hvordan var det at studere i Argentina og hvordan var dine medstuderende?

Det er en smule anderledes at studerer i Argentina. Alle timerne foregår således at læreren køre tavleundervisning, du lære tingene udenad og så får du en test i det. Det er meget en envejskommunikation. Det er ikke ligesom vi kender fra Danmark, hvor læreren stiller et åbent spørgsmål og de studerende har mulighed for at diskuterer forskellige aspekter. Her er det kun lærerens holdning der bliver sagt højt.

_________________________________________________________________________

Thomas Holleufer Jaller er 18 år gammel og går i 2.g på Solrød Gymnasium. Thomas rejste med YFU i Argentina i 15/16 hvor han gik i high school i et år.

Hvor boede du?

Jeg boede 11 måneder i Formosa som ligger i Nord Argentina.

Hvordan var det at gå i skole i Argentina?

Skoledagene i Argentina er korte i forhold til hvad vi er vant til i Danmark. En normal skoledag startede kl 7.30, hvor flaget blev hejst og der blev sunget en sang, som ikke var nationalmelodien. Timerne foregik som følge at læreren gennemgik lektierne fra dagen før og gav derefter nye lektier. Skolendagen sluttede kl 12.30. Skolen er der jeg fik størstedelen af mine Argentinske venner. Den bedste oplevelse med skolen var da jeg skulle danse argentinsk folkedans foran 2000 mennesker og en lokal tv station.

Hvordan var din værtsfamilie?

Min værtsfamilie var meget søde. Jeg havde en mor og to brødre der var i midten af tyverne. Det var sjovt og anderledes at bo med min Argentinske familie. De boede i et lille hus, så jeg delte derfor værelse med en anden, noget man lige skulle vænne sig til men en del af oplevelsen og deres kultur.

Hele familien mødes og spiser frokost sammen, og så er der siesta. Det er helt normalt at man ikke ser sin familie igen før en 22-23 tiden. Men tilbringer som regel hver søndag formiddag med hele sin familie.

Hvordan var det at bo i Formosa i Argentina?

Argentina er et stort land, med mange fattige mennesker, ihvertfald i Formosa hvor jeg boede. Selve byen er meget støvet og beskidt, hvilket er en del af charmen. Folket er fantastisk, passioneret og er ekstremt glade for at snakke med udlændinge. Det gælder især for Formosa området fordi der ikke bor særlig mange europæere.

Derudover havde YFU Argentina havde arrangeret en masse ture sammen med andre studerende. Jeg besøgte blandt andet iguazu-vandfaldene og var til festival i byen Goya. Da jeg ankom til Argentina var der en opstarts camp for alle de udvekslingsstuderende der også skulle bo i Argentina den næste år, inden vi blev sendt ud til vores værtsfamilier. Vi mødtes igen midtvejs og lige inden vi rejste hjem igen.