Jeg er blevet mere moden og lærte mig selv bedre at kende
March 21, 2017 11:01
Hvorfor ville du gerne på udveksling?
Jeg havde længe haft et ønske om at få et bedre kendskab til USA, hvor jeg ville opleve og være en del af kulturen. Jeg ville prøve at bo i landet, så jeg kunne opleve kulturen igennem en værtsfamilie og amerikanske venner.
Og hvorfor blev det YFU?
YFU sørger for alt det praktiske, hvilket kan være uoverskueligt uden hjælp. Derudover virkede det til at være en erfarende organisation, som ikke kun hjalp med det praktiserende papir arbejde, men også gennemgik hvad man skulle være forberedt på, blandt andet i forhold til kulturforskelle.
Hvordan var det i starten?
Jeg var meget nervøs for at møde min værtsfamilie. Dog var de rigtig gode til at tage sig af mig, og arrangerede en familieudflugt allerede dagen efter min ankomst, hvilket var en god ice-breaker. Udover nervøsitet, var jeg positivt spændt på hvordan skolen, byen og folkene i byen var.
Hvordan var det med din værtsfamilie?
Jeg havde en lidt speciel værtsfamilie, hvor jeg I starten boede sammen med min værtsmor, værtssøster og hendes barn. De flyttede dog ud efter lidt tid, og dermed var der i en periode kun min værtsmor og jeg, hvorefter en anden udvekslingsstuderende flyttede ind. Selvom dette er lidt utraditionelt, var dette faktisk den optimale familie for mig. Det viser, at det nødvendigvis ikke er den klassiske kernefamilie, som er det bedste match. Min værtsfamilie var fantastisk, og jeg har efter mit ophold vendt tilbage for at besøge dem.
Hvor boede du?
Jeg boede I en mindre by - Robinson, Illinois. Her gik jeg på Lincoln Trail college.
Var det vad du havde forventet om USA?
Jeg forventede nok mere stereotyperne som man ser fra film, hvor alt skal være stort og smart. Dette var dog ikke helt tilfældet, selvom der stadig var nogle trak, såsom mange restauranter og trangen til at spise ude. Derudover gik mange sportsfolk fra colleget i tøj som repræsenterede skolen, men modsat forventningerne, var de meget venlige og nede på jorden.
Hvordan var det at gå på Universitet/College?
Man har meget frihed som college studerende. Både i skolen hvor man selv har mulighed for at vælge sine fag, men også i fritiden, hvor retningslinjerne bliver lavet sammen med værtsfamilien, hvor der er en forståelse for at man er lidt ældre som college studerende. Jeg havde en værtsfamilie som var gode til at forstå, at jeg gerne vil være sammen med dem, men på samme tid også brugte en del weekender med venner.
Føler du at du har vokset med udvekslingsoplevelsen?
Mit ophold har helt bestemt ændret mig som person. Jeg er blevet mere moden og lærte mig selv bedre at kende, da jeg kom ud på egne ben. På samme tid fik jeg sat mine værdier og holdninger i perspektiv til de amerikanske værdier, såvel som andre udvekslingsstuderendes.
Hvordan kom du over den svære persiode?
Det er svært ikke at have en periode hvor man savner familien og vennerne hjemmefra. Her hjalp det mig at kunne skype med familien derhjemme. Derudover havde jeg fået nogle gode venner i USA, som var gode til at lave aktiviteter, så jeg ofte glemte savnet af Danmark og i stedet blot nød opholdet.
Hvilket råd vil du gerne give videre til de næste udvekslingsstudenter?
Jeg kan nok ikke understrege hvor vigtigt det er at være så udadvendt som muligt, især i starten. De andre udvekslingsstuderende såvel som amerikanske vil ofte gerne i kontakt, men det kræver ofte at du som udvekslingsstuderende tager den første kontakt.