Hvornår får man sin værtsfamilie?
March 08, 2017 13:38
Der er ikke noget endegyldigt svar på det her spørgsmål. Vi får det ofte - mere end ofte - og hver gang er svaret: det ved vi ikke.
Matchet afhænger af om den rigtige værtsfamilie melder sig i det land, hvor du gerne vil på udveksling.
Selvom vi gerne ville, er det svært for os at gøre noget aktivt. For det meste kan vi ikke svare på om der sker noget, men du er altid velkommen til at ringe til os eller skrive en mail for at høre hvad status er.
Kan man gøre noget selv?
Det kan du faktisk. To ting.
Den ene er et generelt godt råd til dig som udvekslingsstudent.
Det andet kræver lidt mere arbejde. Lad os starte med den.
Direkte placering
Hvis du kender nogen, der kender nogen, der kender nogen..., kan vi arbejde med det, vi kalder en "direkte placering".
Det foregår på den måde, at familien, som du kender i værtslandet (en familie, som du ikke selv må være blodsbeslægtet med), kontakter vores lokale partnerorganisation. Så vil vi gøre det samme, for at sikre at kontaktet bliver taget til den mulige "direkte placering".
Det gode råd til dig som udvekslingsstudent
Hav et åbent sind. Det er egentligt meget simpel. Jo mere åben du forholder dig overfor muligheder, desto større er dine chancer for at få en værtsfamilie så tidligt som muligt.
- Sig ja til at gå i kirke med din mulige værtsfamilie
- Se det som en mulighed for at lære noget nyt, ved at bo på landet
- Overvej om et liv med dyr tæt inde på hverdagen måske ikke er en god ting
Uanset hvad, så se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Lad dig overraske over den diversitet og anderledeshed din nye familie kan bringe dig!